Deze pagina biedt beperkte ondersteuning voor uw browser. Wij raden u aan om over te stappen naar Edge, Chrome, Safari of Firefox.

Gratis verzending boven € 134 en gratis retourneren. ⭐⭐⭐⭐⭐ op Trustpilot

Altomcykling.dk tester ES16 teamtøj

I Højbjerg lidt udenfor Aarhus bor en gut der hedder Thomas der brænder for cykling, og især cykeltøj. Han har på få år banket det succesfulde tøjmærke ES16 op, og laver både sin egen kollektion der kan købes på nettet, ligesom han kan kreere tøj i lige præcis det design og i den kvalitet du ønsker. På AOC er vi i år så heldige at have ES16 som tøjsponsor, Søren fra bloggen vil gerne fortælle lidt om hvorfor han synes ES16 har været fedt at køre i, og hvorfor vi kan anbefale mærket til vores læsere. 

Tekst: Søren Kuipers |Foto: Uggi Kaldan, R.P.Foto, Henning Pedersen

HVAD VED JEG OM CYKELTØJ?

Skeptikere vil måske sige: ikke ret meget, det er da umiddelbart også korrekt. Følgende brugervurdering er subjektiv, og jeg har ikke tidligere ansættelse i tøjbranchen eller andet, men efter at have kørt cirka 8.000-11.000km om året de sidste snart 1o år, så har jeg da haft min andel af cykeltøj på kroppen. Jeg har kørt i alverdens mærker af både lav og høj kvalitet – både “entry-level” modellerne og topmodellerne fra alle slags mærker.

Man kan indvende at ingen skriver dårligt om en sponsor, og det er også rigtigt, men AoC havde aldrig sagt ja til at køre rundt i noget dårligt tøj, heller ikke selvom det var et sponsorat, så hellere købe det selv (og det har vi faktisk gjort i mange sæsoner) – men i år bød muligheden sig for at få lov at køre i kvalitetskluns, kvit og frit, ja tak sagde vi, og hvordan har det så fungeret?

TØJ TIL SERIØSE MOTIONISTER – MED GOD SERVICE HELE VEJEN RUNDT!

Som motionist / mindre hold er man jo ikke ligefrem ekspert i tøjdesign og tøj-indkøb, derfor er det også virkelig vigtigt at man har tillid til dem man bestiller hos, vores oplevelse hos Thomas har været upåklagelig. Det startede med et møde hvor vi blev enige om den kvalitet af trøje, buks og vest som vi gerne ville have, læs mere om det længere nede i artiklen. Herefter lavede vi oplæg til et design, som Thomas så finpudsede, processen gik hurtigt og tøjet var klar til produktion på en uges tid. Leveringstiden blev ved bestilling opgivet til 6 uger, og det holdt fuldstændigt stik, ligesom vi efter 3 uger fik en update fra Thomas om at alt forløb planmæssigt. Det er ligepræcis den slags service man ønsker når man som amatør, bevæger sig ud i at skulle bestille sit eget sæt tøj!

Thomas Dybdahl, siger selv: “Vi er specialister i teamtøj og kan hjælpe dig med at designe og producere præcis det sæt cykeltøj du drømmer om.” Målgruppen er alsidig, og Thomas fortæller om en bred brugerskare. “Vi laver cykeltøj til større og mindre firmaer med både eget logo og individuelt design. Og vi leverer teamtøj til en masse cykelklubber også.” Ingen er for stor, og ingen er for lille til at kunne placere en ordre. Ét af fællestrækkene ved ES16’s kunder er, at de generelt er seriøse omkring cyklingen – både selve cyklingen og seriøse med at se godt ud, når man er på rammen.

ÅRETS FØRSTE LØB, I CYKELJAKKE FRA ES16

Sidst i februar drog vi til åbningsweekenden i Belgien, hvor vi kørte Kuurne-Brussels-Kuurne om lørdagen og efterfølgende Omloop Het Niewsblad søndag – begge cyclo-versionerne (motion). Når man skal til Belgien sidst i februar, så er det svært at vide hvilken overdel man skal have på, men Thomas anbefalede os at køre i Es16 Elite Mission flow cykeljakken. Det skulle hurtigt vise sig, at være et særdeles godt valg. To dage med cirka 120km cykelløb pr. dag kræver godt udstyr. Vi var forskånede for regn, men der var en del vind, minusgrader fra morgenstunden og generelt et flot – men koldt – forårsvejr.

Herunder er det redaktøren på AoC der sidder på Bosberg og hepper en junior der var gået helt og aldeles kold op over Omloop het Nieuwsblads sidste seriøse brostens stigning, det var i det hele taget en voldsomt fed tur (igen) til Belgien!  

Cykeljakken ydede som den skulle. Pasformen er rigtig god, der er en del stretch i stoffet, som tilpasser sig rigtig godt efter ens bevægelser. Den holder en varm – og tør (jeg har kørt mange gange i regn i jakken sidenhen) – også selvom den umiddelbart virker til den tynde side. Det er ikke en klassisk vinterjakke, men mere end overgangsjakke fra vinter til forår og fra efterår til vinter. Tilpasser du de inderste lag kan du bruge den fra knap 0 grader til 8-10 +grader er min vurdering.

I -4 grader som jeg testede den i på billedet herunder i Januar 2022 var den lige til den kolde side, men hvad gør man ikke for fotografen hehe. Det er en virkelig god jakke, som jeg sætter stor pris på, og jeg har brugt den rigtig meget i løbet af sæsonen. Det eneste jeg har oplevet til den lidt ærgerlige side er ved ærmeafslutningerne. Jeg har brugt jakken meget med handsker stort set hver gang, og på selve afslutningen er stoffet ned mod hånden er jakken en anelse slidt. Omvendt er jeg heller ikke den, som passer bedst på tøjet i vask, så hvis jeg fulgte vaskeanvisningerne bedre, så var den måske i bedre stand pt.

SPEEDSUIT “RIDE AS HELL” – PROFFERNE KØRER I DEN, HVAD MED DIG?

I foråret har jeg været tilmeldt DGI Grand Prix enkeltstarter, som Leif Lundstrøm afholder i Vestjylland. En eftermiddag slut april troppede jeg op ved Thomas: “Enkeltstart på menuen, Thomas, hvad skal jeg køre i?” Thomas sætter modent brillen lidt op i panden og kigger over. “Du skal køre i vores nye speedsuit med et par helt små lommer bagpå.”

Som sagt så gjort. Jeg hopper i largeversionen af dragten, og den smyger sig om kroppen. Den er produceret i et meget tyndt materiale, og mange triatleter bruger den pga. elasticiteten og letheden, men efterhånden er speedsuit jo også blevet helt almindelig på landevejen i Worldtouren, og såmænd også herhjemme i A-klassen.

Samme aften stillede jeg til start i dragten, og jeg må sige, at det er det letteste cykeltøj jeg har prøvet, bevægelsesfriheden i et speedsuit er helt uovertruffen, men mærker tydeligt den virkelig bare smyger sig om kroppen. Er man forfængelig og har en lille dunk skal man dog overveje nøje, dragten overlader intet til fantasien, udover det lille tynde sorte lag stof, så står du som gud skabte dig, når du hiver dragten på – på godt og på ondt.

Der er dog ingen tvivl om at vindmodstanden er betragteligt lavere når du hiver et speed suit over hovedet, det er både videnskabeligt bevist, men det mærkes også på cyklen, helt klart, særligt når du runder de 40 km/t.

Den største positive overraskelse var for mig puden. Lige da jeg hoppede i sadlen bemærkede jeg tyndheden og det minimale materiale i puden. Dette selvfølgelig for at tørre hurtigt op, hvis man bruger den til triatlon. Men hvordan sidder man så sammenlignet med en almindelig cykelpude? Den sidder edder-godt. Jeg cyklede godt 1,5 timer i alt, og jeg har ingen gener overhovedet, selvom det føltes som at køre kun på stoffet.

AOC UNIFORMEN 2022

Både Speed Suit og vinterjakke er noget Thomas / ES16 altid har i kollektion, og derfor kan bestilles på ES16s hjemmeside nu, hvis du skulle have lyst. Men vi har også bestilt et sæt tøj i vores eget designe, et klassisk og stilrent sæt tøj bestående af jersey, bibs og gilet. Redaktøren på AoC har som altid stået for designet, Thomas har pudset det af og jeg er den der har cyklet flest kilometer i det.  Herunder kommer en vurdering af de tre dele hver for sig.

ELITE SPINN (JERSEY)

Denne jersey er en solid og god jersey. Den er lavet i et grovmasket stof på kroppen, hvilket gør den yderst behagelig på varme dage, og ærmerne kommer i et materiale, som minder meget om stoffet på bibs’ne. Et mere glat og elastisk stof, som gør at trøjen sidder til omkring armene – uanset armenes størrelse.

Ærmerne har lazercuttede aflsutninger, som fungerer rigtig godt på denne jersey. Og den kommer i en model, hvor der er en tydelig forskel på længden foran og bagtil ift. positionen i sadlen. Det er rigtig rart, at stoffet ikke bufler op foran på maven eller tilsvarende kravler alt for meget op af ryggen. En god jersey som mange motionister vil sætte pris på.

Efter at have kørt i den i en sæson kan jeg konkludere at holdbarheden på denne jersey er helt i top, den vil jeg sagtens kunne cykle i mindst en sæson mere, den ser stort set ikke slidt ud!

PRO TEAM (BIBS)

Uden sammenligning de bedste bibs jeg har kørt i. De passer bare min bagdel, og det har de gjort direkte ud af posen. De nye team-bibs er det fjerde par i denne model, som jeg har ejet. Alle sidder som støbt til min skandinaviske bag, der er et par modeller bredere end fx en italiensk ditto.

 

Puden er kanongod; den er blød, ikke for tyk, meget formbar og særdeles slidstærk – også efter mange gange i vaskemaskinen. Afslutningen ved lårene er et anderledes holdbart elastisk bånd, som jeg virkelig har gode erfaringer med. De er tætsiddende, men de strammer ikke for meget. Andre bibs som jeg har jeg kørt masser af ture i á 1-2 timer ad gangen uden problemer, har jeg oplevet irritationer når turene er endt på +4 timer – særligt i varmt terræn: Irritation som gnavende kanter, svulstig pude mm. men det har jeg aldrig oplevet med disse bibs.

Materialerne er strækbare og sidder sindssygt godt, og skulle jeg vælge kun ét par cykelbukser til en bjergtur, så er det altså disse jeg ville tage med, jeg er fan!

AOC’s tøj ses her i 3. position. Bemærk særligt den ergonomiske pasform ved skuldre på trøjen og afslutningen på bibs.

VINDVEST ELITE MICROFIBER (GILET)

En klassisk vindvest, som gør det den skal gøre. Den kan tage en regnbyge; den kan tage en del vind; den er optimal på en halvkold nedkørsel eller til at starte/slutte i, hvis du cykler tæt på solopgang og solnedgang.

Den er lavet i et super fint stof, så den er nem at have i baglommen. Der er mesh (net) på bagsiden, som gør at du respirerer superlet, også selvom kroppen virkelig arbejder. Den har en forholdsvis høj hals, hvilket der kan være delte meninger om – nogle synes det kan være lidt for fyldigt med stoffet, men på fx kolde nedkørsler kan jeg forsikre, at det er særdeles rart for både hals og nakke at man ikke bliver for kold på halsen.

Vælger du denne gillet i den samme størrelse som jersey’en er min oplevelse, at den lige er 0,5-1 cm længere bagpå end jersey’en, hvilket giver et stilrent udtryk, når der ikke stikker lag ud under vesten. Men det er mere et spørgsmål om looks snarere end funktionalitet. Redaktøren melder ind at har du lidt dunk, så skal du vælge Gilet i et nr. større end jersey…

HVORFOR VÆLGE ES16?

Først og fremmest skal du vælge ES16 fordi de laver tøj i god kvalitet, vi har testet det her på AoC og kan ærligt sige, tøjet er super. Derudover leverer Thomas den service man har brug for som almindelig cykelmotionist, der i mange tilfælde måske ikke lige er en ørn til at designe en flot cykeltrøje, eller ved noget om hvordan man får sat sådan en bestilling igang, hos Thomas og ES16 er du i trygge hænder, ES16 har en 4.8 score hos Trustpilot, altså tæt på perfekt, så det er ikke kun vores oplevelse at det spiller, kunderne er enige.

Thomas siger: “Vi laver helt ned til 5 stk. pr. style, så du behøver ikke være en stor klub eller firma for at få dit eget specialdesign”, han fortæller ærligt at der er masser af godt cykeltøj derude, men der er ikke mange andre producenter, som kan nøjes med 5 “items” ved bestilling. Det er vigtigt at understrege, at når Thomas fortæller om 5 styks, så er det altså ikke 5 personer – nej, det er ganske enkelt 5 items i alt. Lad os sige, at du og bedstevennen vil en tur til Alperne og tænker, at I vil have samme dress. Så bestiller I fx to jerseys, to bibs og én (to) gillet. Bum, det er nok til at lave jeres egen kollektion. Det må der være mange, som kunne blive fristet af. “Og vi producerer naturligvis både til herrer, damer og børn,” tilføjer Thomas.

Kollektionerne produceres på fabrikker i Tjekkiet og Italien og når du vælger ES16 som samarbejdspartner, får du cykeltøj i høj klasse, der ikke bare ser skarpt ud, det er også fantastisk lækkert at have på. Thomas har efterhånden mange års erfaring med produktion af cykeltøj, og han vil gerne skabe en god helhedsoplevelse.

“Det er en spændende proces at skabe sit eget cykeltøj. Med ES16 som samarbejdspartner kommer du sikkert igennem alle faser. Med udgangspunkt i dine idéer og ønsker, kommer vi med designoplæg til dig. Når du har godkendt designet, sættes tøjet i produktion. Så kan du med ro i maven gå og glæde dig til dit nye bliver leveret. Det tager mellem 4-8 uger afhængig af sæsonen.”

PRAKTISK INFO

Minimumsantal ved bestilling af teamtøj i dit eget design:

  • Min. 5 stk. f.eks. 1 jersey, 2 bibshorts og 2 jakker.
  • Min. 10 stk. pr. artikel ved tilbehør
  • Min. 100 stk. strømper i eget design.

Mand

Gefeliciteerd! Je hebt gratis verzending ontvangen Jij bent €134 weg van gratis verzending!
Er zijn geen producten meer te koop

Jouw mandje is leeg

Anbefaling

ES16 Vaste fietssokken - Salie
€19,00
Tilføj til kurv
ES16 Vaste Fietssokken - Hemelsblauw
€19,00
Tilføj til kurv
ES16 Vaste Fietssokken - Barolo
€19,00
Tilføj til kurv
ES16 Vaste Fietssokken - Luchtmacht
€19,00
Tilføj til kurv
ES16 Vaste Fietssokken - Cactus
€19,00
Tilføj til kurv
ES16 Vaste Fietssokken - Kameel
€19,00
Tilføj til kurv
ES16 Snelle fietssokken Wit
€19,00
Tilføj til kurv